Lavere skatter og afgifter blev startet op til kommunevalget nov.2001 af Martin Tidsvilde, tidligere medlem af Brøndby kommunalbestyrelse, fordi det var svært at komme igennem medierne med de holdninger, som denne net-side viser på de forskellige områder.

Vi fik 108 stemmer, men der var næsten ingen der kendte os og vi havde kun 3 måneder til valgkamp.

Igennem pressen har vi fået at vide, at det ikke kan lade sig gøre at nedsætte skatten uden at forringe den offentlige sektor, og samtidig er vi bevidst om, at private virksomheder godt kan slanke sig og komme ud af det som en bedre virksomhed, hvor der bliver forbedret forhold for medarbejderne.

Dette er altså ikke en mulighed for det offentlige, måske fordi politikerne ikke er kloge nok?

Vi danskere diskuterer politik, hver gang vi mødes, så vi ved nok mere om politik end politikerne gør, næ sandheden er at vi undgår diskutioner og dermed afgiver magten til de politikker som er dygtigst til at undskylde.

Virkeligheden er at vort samfund er temmelig selvmodsigende. For at gøre politik forståeligt for alle er vi blevet undervist i, at politik har to fløje: en højre og en venstre fløj, og hvis man ikke ønsker at blive sat ud på et sidespor kan man stemme midt for???

Men hvad er midtfor?

Er det midtfor at mene at de ældre skal behandles pænt, eller er det til højre eller venstre? (både SF og DF vil bruge flere penge til de ældre)

Og for dem der har lidt svært med hvad højre og venstre er, for i politik er partiet Venstre til højre, kan man så stemme rødt eller grønt; vi har virkelig løftet politik op til højder, hvor det kan være svært at følge med.

Faktisk var der i den oprindelige grundlov fra 1849 fem forbehold for stemmeret, nemlig de fem F´er , Fruentimmer, Folkehold, Fanger, Fattigfolk og Fjolser.

I dag sidder alle ”Fjolser” i folketinget til næsten 1.000.000 kr. om året.

Virkeligheden er, at hvis vi ønsker at forbedre vores egen situation, bliver vi nødt til ikke blot at sætte os ind i politik men også at hjælpe andre til det.

Er der slet ikke nogen der tænker over, at for at bygge huse til de hjemløse, skal der være nogle hjemløse der kan flytte ind, og hvordan kan der være hjemløse i et velfærdssamfund?

Vi er i Danmark selvforsynende med energi og mad; altså er vi ikke afhængige af udlandet til andet end luksusvarer. Men vores intensive jagt på landbrug og fiskeri og det faktum at vi i stigende grad har forsøgt at omlægge vores hovederhverv til eksportbaserede industrivirksomheder gør os naturligvis mere sårbare over for udenlandske ”konjektur” udsving.

Fiskekvoter og braklægnings-ordninger er derfor gift for den danske selvstændighed; under afsnittet om miljø er beskrevet, hvorfor fiskene flygter ud på dybere vand; det ville du også gøre hvis du skulle svømme om kap med skidt og lort, (i Mariagerfjord var det to kloakværker der løb over) og påstanden om at landbruget forurener kan bevises/modbevises af en bakterie-måling, men en sådan ville den danske stat ikke offentliggøre, eller udlevere til EU.

Vores økonomiske hovedproblem er i virkeligheden, at vi har et højere offentligt forbrug end overskuddet fra landbruget/fiskeri og de private virksomheders indtægter tillader, og de stigende udgifter som det offentlige pålægger det private arbejdsmarked, gør ikke sagen bedre.

Det er sjovt at borgerne går ind for at lade nogle indenfor det offentlige stige i løn, men ikke tænker på at dem der skal betale, er dem der modtager overførsels indkomster, altså vil øget løn til social & sundhedsassistenter give mindre til forbrug hos dem med svage indkomster, da skatten vil stige når udgifterne stiger, og dem der skal betale er dem uden fradrag, det vil give mere travlhed i den offentlige sektor, mere stress og flere der ikke kan klare sig selv, madvarerne vil stige på grund af øgede skat og gøre spiralen endnu være!

Det at vi tænker os om på den forkerte måde, er det der gør, at mere og mere produktion flytter til udlandet, og at østarbejdere i den grad vælter ind på det danske arbejdsmarked.

Vi danskere er jo i virkeligheden dygtige til at producere et kvalitetsprodukt, og vi har en høj arbejdsmoral, i virkeligheden faktorer som burde give en lav skat, men så snart vi ser en stemmeboks giver vi os til at spille kryds og bolle med hoved under armen, i stedet for at tænke os om. 

Ved folketingsvalget i nov. 2001 valgte et flertal at stemme på Venstre, eller valgte de i virkeligheden bare Socialdemokratiet fra? Er det ikke sådan, at når vi bliver snydt af et parti længe nok, så prøver vi et andet? Med den fremgangsmåde vil vi ikke vælge fornuften fordi det er fornuftigt, men fordi vi så har prøvet alt andet.

Vores børnelærdom om at der i Danmark er to fløje, er nu rigtig nok, men det er ikke højre og venstre. Det er de ”stuerene” der kæmper for mere velfærd til samfundet (velfærdssamfundet), og så er der de ”ikke stuerene” der kæmper for mere velfærd til borgerne, (at være ”stueren” betyder, at man for magtens skyld vil løbe fra sine valgløfter, og dermed snyde sine vælgere; man kalder det også for at være inde i varmen). Da næsten alle partier i Danmark er ”stuerene” betyder det ikke så meget, at man snyder vælgerne, for de får ikke noget alternativ. Selv Dansk Folkeparti er nu ”stueren”.

”Stuerene” partier har jo også nemmere ved at blive valgt, da pressen så skriver mere positivt om dem. I Danmark gives der nemlig tilskud til alle medier, som dermed er afhængig af goodwill fra staten; tilskuddet bestemmes ved et såkaldt medieforlig, hvor reklameindtægter kan begrænses, så den politiske kontrol bevares; forliget laves af de ”stuerene” partier.

Et andet eksempel på et forlig begået af de ”stuerene” partier var pinsepakken. Husk på at den ikke blev til, fordi det offentlige manglede penge, nej den blev indført, fordi der var en overophedning af økonomien, altså stigende aktiekurser, masser af penge hos forbrugerne, som systemet syntes, vi var for dårlige til selv at bruge, så samfundet konfiskerede dem.

Det virker derfor underligt, at der, nu når der er stigende antal konkurser/udflyttning er mangel på praktik pladser og flere arbejdsløse højtuddannede, ikke bliver lavet en anti-pinsepakke, men der var jo en politisk grund til pinsepakken, for ellers var det nærlæggende at forhindre dårlig økonomi hos forbrugerne, (flere og flere kan ikke holde jul eller ferie uden at få hjælp til det)

Bemærk at man påstår at der er opsving og det ikke er til at skaffe arbejdskraft, men det er primært i lavtløns området der er ledige jobs, så er det ikke mangel på forståelse for de økonomiske bevægelser, der får nogle til at mene at lønnen for de højt lønnet skal beskattes mindre, det er jo ikke her det primært er et problem med at skaffe arbejdskraft.

Det er som i Monty Python og de skøre riddere hvor den sorte ridder bliver ved med at påstå at det kun er et snitsår, selv om arme og ben flyver om ørerne på ham; de gamle partier vil ikke se virkeligheden i øjnene, borgerne bliver altså nødt til at vågne op og se realiteterne i øjnene, før der kommer forandringer til det bedre.

Lad være med at stemme på dem der fratager dig goder som du har betalt for, og som dine forældre og bedsteforældre har kæmpet med livet som indsats for.

Lavere skatter og afgifter kommer ikke af sig selv, man må kæmpe for det, og det kræver nytænkning. De gamle ”stuerene” partier har på skift vist, at de kun kan sætte skatten op; det vil være som at tro på julemanden, at de nu pludselig skulle kunne sætte skatten ned.

Det er gratis at blive medlem af Lavere skatter og afgifter, (vi ønsker ikke at flå borgerne mere end det, man allerede bliver af systemet), men når der er valg, må vi alle yde, enten økonomisk eller ved en indsats på en eller anden måde; det må aldrig være økonomi, der forhindrer borgerne i at deltage i politik og dermed hjælpe sig selv og andre borgere til et bedre liv.

Kontakt os på Lavereskatterogafgifter@gmail.com