Fik offentlig støtte til graviditet - barnet fjernet

08. jan. 2006 18.30 Indland, Fra Danmarks Radio.

Et ægtepar fra Roskilde fik hjælp af det offentlige til at blive kunstigt befrugtet, blot for at opleve at barnet blev tvangsfjernet, umiddelbart efter fødslen.

Kvinden, der er lettere udviklingshæmmet, og hendes mand fik støtte til i alt seks forsøg med kunstig befrugtning. Indgrebene var godkendt og betaltalt af det offentlige. Efter fem forgæves forsøg lykkedes det sjette, og kort efter jul fik parret deres ønskebarn.

Hentet på fødegangen
Men kommunen greb ind med det samme, og mødte op på selve fødegangen for at tvangsfjerne barnet. Man mener ikke, forældrene er egnede til at varetage barnets tarv.

Ægteparrets slægtninge siger til Magasinet Søndag på DR1, at myndighederne vidste, at det ville ende med en tvangsfjernelse. Det stod klart, allerede da man besluttede at støtte parrets forsøg på kunstig befrugtning.

- Det er grotesk, at ingen greb ind meget tidligere, siger broderen til den udviklingshæmmede kvinde.

´----------------------------------------------------

Vores kommentar:
Grund til at kvinden ikke kunne få forældremyndigheden, var at hun er lettere udviklingshæmmet. Grunden til at manden ikke kunne få forældremyndigheden, var at han havde EPILEPSI (Kan epilepsi virkelig være en tvangsfjernelsegrund, der er mildere og sværere tilfælde af epilepsi, men manden i denne sag, virkede helt normalt på TV!!).

I Brøndby er der en tvangsfjernelse pga. epilepsi,  ydermere bruges begrundelser som at forældre er småtbegavet. Der tvangsfjernes mere end et år af gangen og man tilside sætter generelt bedsteforældres muligheder for at tage vare på barnet med henblik på at bevare familien samlet.

Hvis myndighederne ikke havde så travlt med at fjerne børn fra forældre der elsker deres børn, kunne man bedre sætte ind overfor de forældre der lader deres børn tæve eller udnytte sexuelt, men det er rent faktisk en fordel for det offentlige ikke at gøre noget i åbenlyse sager for så er der ingen der stiller spørgsmål ved de højest tvivlsomme.